BEK 816/2025 Art. 1
Politiet kan efter § 3 d, stk. 4, i lov om euforiserende stoffer meddele tilladelse til færden eller ophold i et område omfattet af et opholdsforbud efter § 3 d, stk. 2, hvis det af særlige grunde må anses for beføjet.
Stk. 2. Særlige grunde efter stk. 1 kan bl.a. foreligge, når 1) det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser ikke at meddele en tilladelse, 2) en tilladelse er nødvendig for, at den pågældende kan opfylde visse lovbestemte pligter, eller 3) en tilladelse er nødvendig i forbindelse med en eventuel overdragelse af en butik, som opholdsforbuddet vedrører.
Stk. 3. Der kan i nødsituationer uden tilladelse efter stk. 1 ske færden og ophold i et område omfattet af et opholdsforbud efter § 3 d, stk. 2, i lov om euforiserende stoffer.
Stk. 4. Er der bestemte grunde til at antage, at den, der er meddelt et opholdsforbud efter § 3 d, stk. 2, i lov om euforiserende stoffer, vil misbruge en eventuel tilladelse, kan en sådan afslås.
Stk. 5. Politiet kan undtagelsesvis af egen drift meddele tilladelse efter stk. 1, hvis der er bestemte grunde til at antage, at den, der er meddelt et opholdsforbud efter § 3 d, stk. 2, i lov om euforiserende stoffer, i modsat fald ikke vil kunne opfylde visse lovbestemte pligter.