BEK 802/2025 Art. 74
Opfølgning på revisionsresultater
Senest samtidig med, at revisionsberetninger m.v. for kommunens årsregnskab sendes til Ankestyrelsen, skal kommunen indberette kommunalbestyrelsens bemærkninger til resultaterne af revisionen og svar på revisionsbemærkninger, jf. § 72, i Revisionssystemet.
Stk. 2. Har revisionen anbefalet væsentlige ændringer i kommunens administration, som ikke er blevet gennemført inden indberetningen af revisionsresultater, jf. § 72, skal kommunalbestyrelsen orientere ressortministeriet om eventuelle påtænkte ændringer og fristerne for gennemførelsen heraf. Kommunen orienterer efterfølgende ressortministeriet, når ændringerne i administrationen er blevet gennemført.
Stk. 3. Ressortministeriet gennemgår revisionsresultaterne og tager på baggrund af en af ministeriet særskilt udarbejdet opfølgnings- og administrationsmodel stilling til revisionsbemærkninger og de øvrige revisionsresultater vedrørende de områder, der er nævnt i § 1. Ministeriet meddeler i den forbindelse kommunalbestyrelsen og revisionen ministeriets afgørelse af spørgsmål af betydning for statsrefusion og tilskud samt yder den vejledning, som gennemgangen har givet anledning til.