Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 782/2025 · Bekendtgørelse om indbetaling af bidrag til den obligatoriske pensionsordning for modtagere af kontanthjælp og andre ydelser

BEK 782/2025 Art. 4

Van krachtOfficiële tekst

Bidraget til den obligatoriske pensionsordning af de enkelte ydelser, jf. § 1, indbetales kvartalsvis af kommunen. Opkrævningen sendes af Arbejdsmarkedets Tillægspension via digital post. Ved indbetaling af bidraget til den obligatoriske pensionsordning skal anvendes den af Arbejdsmarkedets Tillægspension anviste betalingskanal. Dette kan være den betalingskanal, som fremgår af opkrævningen, Informationsservice, Betalingsservice eller en tilsvarende betalingsløsning. Ved betaling via Betalingsservice overføres beløbet automatisk til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Indbetalingen for ydelser efter lovens § 16, stk. 1, med eventuelle tillæg efter §§ 17-20, 27 a, 68 og 69 j, § 71, stk. 1-4, og § 74 a, stk. 2 og 3, skal foretages på mindst et SE-nummer.

Stk. 2. Bidragene forfalder til betaling den 1. juli (for 1. kvartal), 1. oktober (for 2. kvartal), 1. januar (for 3. kvartal) og 1. april (for 4. kvartal). Kommunen betaler bidraget af de ydelser, der er nævnt i § 1, til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Såfremt bidragene forfalder til betaling på en banklukkedag, anses forfald for den førstkommende bankdag.