BEK 767/2025 · Bekendtgørelse om tilskud til etablering af solcelleanlæg på etageboligbygninger
BEK 767/2025 Art. 6
Ansøgning om tilsagn om tilskud
Fyldestgørende ansøgning om tilsagn om tilskud skal indgives inden for den eventuelt fastsatte ansøgningsrunde via den ansøgningsportal, som tilgængeliggøres på Energistyrelsens hjemmeside, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Hvis ansøgning på grund af særlige omstændigheder ikke kan indgives via ansøgningsportalen, kan Energistyrelsen tillade, at ansøgning kan indgives på anden vis og give anvisninger herom.
Stk. 3. Ansøgning om tilsagn om tilskud, jf. stk. 1 og 2, skal indeholde dokumentation til brug for behandling af ansøgning om tilskud til etablering af solcelleanlæg på etageboligbygninger, herunder oplysninger om eventuel anden tildelt de minimis-støtte i de seneste 3 år og om anden eventuel statsstøtte til de samme støtteberettigede omkostninger.