BEK 767/2025 · Bekendtgørelse om tilskud til etablering af solcelleanlæg på etageboligbygninger
BEK 767/2025 Art. 24
Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud
Energistyrelsen kan træffe afgørelse om helt eller delvist bortfald af tilsagn om tilskud, hvis 1) projektet ikke er gennemført som forudsat i afgørelse om tilsagn om tilskud, 2) tilsagnsmodtageren ikke opfylder tilsagnets vilkår, 3) betingelser for tilsagn om tilskud eller udbetaling af tilskud ikke er opfyldt, 4) tilsagnsmodtageren har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen om tilsagn eller udbetaling af tilskud, 5) den fastsatte frist for projektets gennemførelse, eller for indgivelse af udbetalingsansøgning overskrides, eller 6) tilskuddet er ydet i strid med Europa-Kommissionens de minimis-forordning.
Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 fremsendes via den ansøgningsportal, som tilgængeliggøres på Energistyrelsens hjemmeside.