BEK 765/2025 · Bekendtgørelse om ekstraordinært tilskud til apotekere
BEK 765/2025 Art. 3
Ansøgningsprocedure, ydelse af tilskud og opfølgning
Apotekerens ansøgning om ekstraordinært tilskud efter § 1 skal indeholde oplysninger om 1) den apoteksvirksomhed, herunder ved angivelse af apoteksnummer, som der søges om tilskud til, og 2) begrundelse for ansøgningen, herunder specificerede forventede udgifter forbundet med flytning eller ombygning samt en tidsplan herfor.
Stk. 2. Lægemiddelstyrelsen kan anmode om yderligere oplysninger fra den ansøgende apoteker med en frist for fremsendelse af oplysninger inden for to uger.