Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 687/2025 · Bekendtgørelse for Grønland om landbaserede væddemål

BEK 687/2025 Art. 22

Salgsfremmende foranstaltninger

Van krachtOfficiële tekst

Såfremt tilladelsesindehaver tilbyder spilleren en salgsfremmende foranstaltning i forbindelse med udbud af spil, skal alle vilkår være oplyst på en klar og tydelig måde i umiddelbar tilknytning til tilbuddet. Opfyldelse af en aftale om en salgsfremmende foranstaltning skal ske uden videre, når vilkårene er opfyldt.

Stk. 2. En salgsfremmende foranstaltning må ikke have en værdi eller gennemsnitlig værdi af mere end 1.000 kr. Værdien beregnes på tidspunktet, hvor den salgsfremmende foranstaltning tildeles. For andre gevinster end kontantgevinster skal værdien beregnes af handelsværdien.

Stk. 3. Et krav om indsats i spil for at opnå en salgsfremmende foranstaltning skal svare til 100 pct. af værdien af den tildelte salgsfremmende foranstaltning, jf. dog stk. 2.

Stk. 4. Gennemspilskrav tilknyttet en salgsfremmende foranstaltning må højst være på 10 gange værdien af indsatsen i spillet sammenlagt med det tildelte beløb, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Ved kommissionsbaserede spil må gennemspilskrav tilknyttet den salgsfremmende foranstaltning højst udgøre halvdelen af kommissionen betalt af spilleren.

Stk. 6. Der må ikke være tilknyttet gennemspilskrav til gevinster vundet ved salgsfremmende foranstaltninger.

Stk. 7. Hvis der er tilknyttet gennemspilskrav til tilbuddet om en salgsfremmende foranstaltning, skal der gives et eksempel på beløbet, i den valuta spillet spilles i, der skal spilles for, før eventuelle gevinster kan udbetales. Eksemplet skal oplyses på en klar og tydelig måde i umiddelbar tilknytning til tilbuddet.

Stk. 8. Spil, der kan anvendes i forbindelse med at opfylde kravene til den salgsfremmende foranstaltning, skal bidrage 100 pct. til at opfylde gennemspilskravet .

Stk. 9. Spilleren skal have minimum 60 dage til at opfylde eventuelle vilkår tilknyttet til udbetalingen af en salgsfremmende foranstaltning.