Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 682/2025 · Bekendtgørelse om onlinekasino

BEK 682/2025 Art. 35

Spilsystemer

Van krachtOfficiële tekst

Tilladelsesindehavers spilsystemer, forretningsgange og forretningssystemer skal certificeres af en akkrediteret testvirksomhed, før spilsystemet anvendes til drift af onlinekasino. Spillemyndigheden kan fastsætte krav til certificeringen.

Stk. 2. Spilleverandørers tilfældighedsgenerator, spil og forretningsgange skal certificeres af en akkrediteret testvirksomhed, før tilfældighedsgenerator og spil kan leveres til en tilladelsesindehaver. Spillemyndigheden kan fastsætte krav til certificeringen.

Stk. 3. Spillemyndigheden kan fastsætte krav til, hvordan testvirksomheder akkrediteres.

Stk. 4. For tilladelse udstedt efter § 18, stk. 3, i lov om spil, skal der anvendes en certificeret tilfældighedsgenerator til afvikling af spil. Alternativt skal tilfældighedsgenereringen være dokumenteret i form af en erklæring udfærdiget af en uafhængig part. Spillemyndigheden kan fastsætte krav til certificeringen.

Stk. 5. For tilladelse udstedt efter § 18, stk. 3, i lov om spil, skal spilsystemet sikre, at der går minimum 3 sekunder mellem hver afvikling af et givent spil. Ved afvikling forstås tidspunktet, fra spillet sættes i gang, til og med resultatet er præsenteret for spilleren.