BEK 676/2025 Art. 17
Bestyrelsen eller direktionen kan beslutte, at der kan undtages fra kravene i § 146, stk. 1, nr. 4 og 5, og stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed og § 43 h, stk. 1, nr. 4 og 5, og stk. 3, i lov om firmapensionskasser, i tilfælde, hvor den optjente variable løn udgør maksimalt 100.000 kr. om året, hvis bestyrelsen eller direktionen, vurderer, at undtagelsen er forsvarlig. Virksomheden skal på anmodning fra Finanstilsynet godtgøre, hvilke hensyn, der er lagt til grund for at undtage den variable løndel fra et eller flere af kravene i de nævnte bestemmelser, samt forsvarligheden heraf, jf. 1. pkt.