BEK 663/2025 · Bekendtgørelse om registrering af køretøjer
BEK 663/2025 Art. 91
Kriterier for autorisation som nummerpladeoperatør
Efter ansøgning kan Skatteforvaltningen autorisere en virksomhed til at registrere køretøjer i Køretøjsregisteret, herunder til at udlevere nummerplader og modtage nummerplader retur.
Stk. 2. En virksomhed kan kun autoriseres som nummerpladeoperatør, hvis virksomheden opfylder følgende betingelser: 1) Virksomheden skal have fast forretningssted her i landet. 2) Virksomheden skal erhvervsmæssigt handle med eller lease køretøjer af den type, der skal registreres, før køretøjet tages i brug, jf. § 3. Eller virksomheden skal være godkendt af Færdselsstyrelsen til at syne eller omsyne køretøjer. 3) Virksomheden må ikke have forfalden gæld til det offentlige. 4) Virksomheden må ikke være under rekonstruktion, konkurs eller likvidation.
Stk. 3. I områder af landet, hvor der i særlig grad mangler en autoriseret nummerpladeoperatør, der har alle de typer af nummerplader på lager, som en nummerpladeoperatør kan indregistrere, jf. § 38, kan Skatteforvaltningen autorisere en virksomhed eller en offentlig myndighed som nummerpladeoperatør, selv om virksomheden eller myndigheden ikke opfylder de betingelser, der er nævnt i stk. 2 og § 92.