BEK 663/2025 · Bekendtgørelse om registrering af køretøjer
BEK 663/2025 Art. 68
Nummerpladen
Nummerpladen er af rektangulær eller kvadratisk type, jf. dog § 3, stk. 4.
Stk. 2. Nummerpladen har, bortset fra nummerplader som nævnt i stk. 4, nr. 2, 3 og 5, et registreringsnummer, der består af to latinske bogstaver efterfulgt af et til fem arabiske tal.
Stk. 3. Skatteforvaltningen kan inddele registreringsnumre i serier efter køretøjers art eller anvendelse.
Stk. 4. Skatteforvaltningen kan udstede: 1) En grænsenummerplade, jf. § 60. 2) En ønskenummerplade, jf. § 74. 3) En historisk nummerplade, jf. § 75. 4) En diplomatnummerplade, jf. § 76. 5) Et prøveskilt, jf. §§ 7 a-7 e i lov om registrering af køretøjer. 6) Et prøvemærke, jf. §§ 7 f-7 h i lov om registrering af køretøjer.
Stk. 5. Den, der anmelder et køretøj til indregistrering, vælger, om nummerpladen skal vise EU-symbolet (EU-nummerplade). Grænsenummerplade og diplomatnummerplade udfærdiges dog kun med EU-symbolet. Historisk nummerplade og nummerplade til en knallert eller traktor udfærdiges ikke med EU-symbolet.