BEK 654/2025 · Bekendtgørelse om tilskud til projekter i sektoren for biavlsprodukter i 2026-2027
BEK 654/2025 Art. 9
Projektperiode, beregning af tilskud m.v.
Der kan ydes tilskud til følgende omkostningsarter, hvis udgifterne er rimelige og nødvendige samt direkte relateret til gennemførelsen af projektet: 1) Administrations- og personaleomkostninger i forbindelse med gennemførelsen af de relevante interventioner, herunder rapporter, undersøgelser, omkostninger ved bogføring og forvaltning af regnskaber, obligatoriske bidrag i tilknytning til lønninger, hvis disse afholdes direkte af støttemodtageren, jf. bilag III i EU-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/126 af 7. december 2021, herefter 2022/126. 2) Erhvervelse af maskiner og udstyr til forbedring af produktionen og indsamlingen af honning, jf. bilag III i 2022/126. 3) Forplejning i forbindelse med afholdelse af workshop. 4) Immaterielle aktiver. 5) Konsulentbistand. 6) Køb eller leasing af materielle aktiver, herunder brugte materielle aktiver, forudsat at de ikke er blevet købt med EU-støtte eller national støtte i en periode på 5 år forud for købet eller leasingen, inden for grænserne af aktivets nettomarkedsværdi, jf. bilag III i 2022/126. 7) Leje af fysiske aktiver, hvis det findes godtgjort, at det er et økonomisk berettiget alternativ til køb, jf. bilag III i 2022/126. 8) Leje af lokationer. 9) Moms af de tilskudsberettigede udgifter, hvis momsen ikke kan refunderes i henhold til den nationale momslovgivning, jf. artikel 22 i 2022/126. 10) Rejseudgifter, jf. statens takster. 11) Veterinærmedicinske præparater til behandling af skadegørere og bisygdomme, jf. bilag III 2022/126.