Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 639/2025 · Bekendtgørelse om fastsættelse af årsløn efter arbejdsskadesikringsloven

BEK 639/2025 Art. 16

Van krachtOfficiële tekst

Den faktiske samlede indkomst for tilskadekomne ved arbejde i en selvstændig virksomhed udøvet i selskabsform efter § 14, stk. 3, består af den selvstændig erhvervsdrivendes personlige indkomst efter personskatteloven, som der betales arbejdsmarkedsbidrag af efter arbejdsmarkedsbidragsloven, samt tilskadekomnes andel af det samlede skattemæssige overskud i selskabet før skat, jf. § 14, stk. 4.

Stk. 2. Indkomster i form af udbytte eller lignende fra selskaber, som tilskadekomne ejer helt eller delvist, men hvor tilskadekomne ikke arbejder, indgår ikke i den faktiske samlede indkomst, jf. stk. 1 og 3.

Stk. 3. Oplysningerne, jf. stk. 1, fremgår af indkomstregisteret, af virksomhedens årsopgørelser, fra CVR-registret og af selskabsskatteoplysningerne hos Skattestyrelsen.