BEK 639/2025 · Bekendtgørelse om fastsættelse af årsløn efter arbejdsskadesikringsloven
BEK 639/2025 Art. 10
Fastsættes årslønnen på baggrund af oplysninger om tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde fra Skatteforvaltningen, jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 6, 2. pkt., kan øvrige oplysninger om tilskadekomnes indkomst, ikke tillægges betydning, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. Fastsættes årslønnen på baggrund af oplysninger om tilskadekomnes faktiske samlede indkomst ved arbejde fra skatteforvaltningen anvendes kalenderår, jf. § 1, nr. 9.
Stk. 3. Fastsættes årslønnen på baggrund af oplysninger om tilskadekomnes faktiske samlede indkomst fra Skatteforvaltningen, indhenter arbejdsskademyndighederne alene supplerende oplysninger om indkomsten, når tilskadekomne har oplyst arbejdsskademyndighederne om udenlandsk indkomst og indkomst fra selvstændig virksomhed, som ikke fremgår af oplysningerne fra Skatteforvaltningen. Tilskadekomnes udenlandske indkomst og indkomst fra selvstændig virksomhed indgår i så fald uanset stk. 1 i den faktiske samlede indkomst.
Stk. 4. Indeholder oplysningerne fra Skatteforvaltningen ikke oplysninger om tilskadekomnes pensionsbidrag eller atp, indhentes oplysninger herom. Pensionsbidraget inkl. arbejdsmarkedsbidraget og atp lægges til den faktiske samlede indkomst.