BEK 619/2025 · Bekendtgørelse om ansøgning om medicintilskud
BEK 619/2025 Art. 5
Ansøgning om terminaltilskud i medfør af sundhedslovens § 148, der indgives til Lægemiddelstyrelsen af den behandlende læge i henhold til sundhedslovens § 153, stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger: 1) Patientens navn, adresse og CPR-nr. 2) Lægens navn og autorisationsID samt ydernummer eller sygehusafdelingskode. 3) Diagnose. 4) En erklæring om, at patienten kun kan forventes at leve i kort tid (få uger eller få måneder), og at hospitalsbehandling med henblik på helbredelse må anses for udsigtsløs. 5) Den dato, hvor lægen erklærer patienten for døende.
Stk. 2. I tilfælde, hvor patienten er død på ansøgningstidspunktet, skal lægen erklære, at patienten er afgået ved døden.