BEK 613/2025 · Bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2025
BEK 613/2025 Art. 26
Klagebestemmelser
Klager over vilkår og betingelser, herunder pris, for åben engrosadgang, kan af udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester indbringes for Digitaliseringsstyrelsen.
Stk. 2. Ved klager efter stk. 1 kan Digitaliseringsstyrelsen efter høring af Erhvervsstyrelsen træffe afgørelse om fastsættelse af vilkår, betingelser, herunder pris, for åben engrosadgang til det støttede net.
Stk. 3. Digitaliseringsstyrelsen kan af sagens parter indhente enhver oplysning, der har betydning for Digitaliseringsstyrelsens afgørelser efter stk. 2.
Stk. 4. Digitaliseringsstyrelsens afgørelser efter stk. 2 træffes hurtigst muligt og så vidt muligt senest 4 måneder efter, at en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester har indbragt sagen for Digitaliseringsstyrelsen.