Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 613/2025 · Bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2025

BEK 613/2025 Art. 10

Ansøgninger og ansøgningsrunde

Van krachtOfficiële tekst

Indsendte ansøgninger vil blive vurderet og prioriteret af Digitaliseringsstyrelsen efter udløbet af ansøgningsfristen, hvorefter Digitaliseringsstyrelsen vil meddele tilsagn om tilskud til tilskudsberettigede ansøgere inden for de midler, der er til rådighed, og afslag på de resterende ansøgninger.

Stk. 2. For sammenhængende områder, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, anvendes en objektiv pointmodel til prioritering af de indkomne ansøgninger, som lever op til de krav, der gælder for tilskudsordningen, jf. bilag 1.

Stk. 3. For særligt enkeltstående adresser, jf. § 3, stk. 1, nr. 14, anvendes en objektiv pointmodel til prioritering af de indkomne ansøgninger, som lever op til de krav, der gælder for tilskudsordningen, jf. bilag 2. Ved pointlighed vil den adresse, der har ydet den højeste egenbetaling, blive prioriteret højest. Ved fortsat pointlighed vil den adresse, der har den største vejafstand til nærmeste anden tilskudsberettigede adresse, blive prioriteret højest.

Stk. 4. Hvis de resterende midler ikke er tilstrækkelige til at kunne dække det ansøgte beløb til det næste projekt i rækkefølgen fuldt ud, kan Digitaliseringsstyrelsen foretage en skønsmæssig vurdering af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at tilbyde dette projekt et tilsagn om delvist tilskud.