Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 611/2025 · Bekendtgørelse om etablering af friplejeboliger

BEK 611/2025 Art. 23

Byggeriets påbegyndelse

Van krachtOfficiële tekst

Senest 15 måneder efter datoen for Social- og Boligstyrelsens endelige tilsagn, jf. § 15, stk. 1, sender friplejeboligleverandøren til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne skal etableres, de oplysninger, der danner grundlag for godkendelse af en anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse (ansøgningsskema B).

Stk. 2. Friplejeboligleverandøren skal ved fremsendelse af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, vedlægge en plan for styring af logistik på byggepladsen. Planen skal indeholde principper for løbende ajourføring og justering af planen i byggeperioden.

Stk. 3. Modtager kommunalbestyrelsen ikke oplysningerne nævnt i stk. 1 og 2 inden udløb af fristen i stk. 1, bortfalder tilsagnet.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at den frist, der er nævnt i stk. 1, kan forlænges op til 36 måneder efter tilsagnet, jf. § 15, er meddelt. 1. pkt. gælder for tilsagn meddelt før 1. januar 2024.