Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 608/2025 · Bekendtgørelse om helbreds- og kompetencekrav til visse sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet

BEK 608/2025 Art. 10

Van krachtOfficiële tekst

Ledelsen i virksomheder, hvor sikkerhedsklassificerede funktioner udføres, skal sørge for at informere de personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner, om kravene i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner, og som har begrundet mistanke om eller kendskab til, at de ikke længere opfylder helbredskravene eller kompetencekravene i bekendtgørelsen, skal uden ugrundet ophold indberette dette på skrift til Trafikstyrelsen og virksomheden og afholde sig fra at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner.

Stk. 3. Virksomheder, der har en begrundet mistanke om eller kendskab til, at en person, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner, ikke opfylder helbredskravene i denne bekendtgørelse, skal uden ugrundet ophold indberette dette på skrift til Trafikstyrelsen og fratage den pågældende udførelsen af sikkerhedsklassificerede funktioner, indtil Trafikstyrelsens vurdering af forholdene foreligger.