BEK 591/2025 · Bekendtgørelse om pulje til fremme af el-delebiler
BEK 591/2025 Art. 5
Tilskud efter denne bekendtgørelse udgør statsstøtte i medfør af artikel 107, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Tilskud ydes til private virksomheder og foreninger, der udøver økonomisk aktivitet i overensstemmelse med Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 2023/2831 af 13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (herefter de minimis-forordningen).
Stk. 2. Tilsagn om tilskud er betinget af, at virksomheden eller foreningen erklærer, at den over de seneste tre regnskabsår, samlet set ikke modtager mere end, hvad der svarer til 300.000 EUR i de minimis-støtte.
Stk. 3. Ved beregningen af modtaget de minimis-støtte, jf. stk. 2, indgår bl.a. forbindelser i overensstemmelse med definitionen af virksomheder i artikel 2, stk. 2, i de minimis-forordningen.