BEK 590/2025 Art. 11
Overvågning af miljøet m.v.
Miljøstyrelsen kan, hvis den finder det påkrævet for at vurdere risikoen for forurening som følge af udledning i eller til havet eller anden bortskaffelse under havbunden af stoffer og materialer fra en CO 2 -lagringsplatform, påbyde operatøren for egen regning at udføre undersøgelser eller iværksætte foranstaltninger til overvågning af miljøet i det omliggende havområde, herunder krav om, at der for alle udledningssteder, hvorfra der sker udledning af processpildevand, i løbet af en tilladelsesperiode efter Miljøstyrelsens nærmere anvisninger gennemføres og indsendes vurderinger af den miljørisiko, som udledningen giver anledning til (risikobaserede miljøvurderinger).