Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 553/2025 · Bekendtgørelse om forretningsorden for Abortankenævnet

BEK 553/2025 Art. 9

Afholdelse af møde m.v. i sager om abort og fosterreduktion

Van krachtOfficiële tekst

Sekretariatet beslutter med udgangspunkt i sagens karakter og medlemmernes kompetencer, hvilke medlemmer der skal deltage i Abortankenævnets afgørelse af den enkelte sag, jf. sundhedslovens § 98 a, stk. 5, 2. pkt., i overensstemmelse med stk. 2-5.

Stk. 2. Abortankenævnet består ved den enkelte sags behandling af formanden eller en næstformand, som skal være beskikket dommer, et lægefagligt medlem, som skal have speciale i gynækologi og obstetrik med særlige kompetencer inden for føtalmedicin eller speciale i psykiatri, og et socialfagligt medlem, som skal være psykolog, socialrådgiver eller have anden lignende relevant socialfaglig uddannelse og kvalifikationer, og som har relevante kompetencer, for eksempel kendskab til udsatte kvinder, herunder vold og overgreb mod kvinder, eller som er børnesagkyndig.

Stk. 3. Sekretariatet skal ved sammensætningen af Abortankenævnet tage udgangspunkt i sagens karakter, herunder: 1) Ved behandlingen af en sag efter sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 1, skal Abortankenævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i gynækologi og obstetrik med særlige kompetencer inden for føtalmedicin. 2) Ved behandlingen af en sag efter sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 2, skal Abortankenævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i psykiatri og et medlem med socialfaglige kompetencer, som har relevant erfaring, herunder kendskab til vold og overgreb mod kvinder. 3) Ved behandlingen af en sag efter sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 3, hvor anmodningen fremsættes på baggrund af en risiko for forringelse af den gravide kvindes psykiske helbred, skal Abortankenævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i psykiatri. Hvor anmodningen fremsættes på baggrund af en risiko for forringelse af den gravide kvindes fysiske helbred, skal Abortankenævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i gynækologi og obstetrik. 4) Ved behandlingen af en sag efter sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 4, hvor anmodningen fremsættes på baggrund af den gravide kvindes psykiske lidelse eller forstyrrelse af dennes intellektuelle udvikling, skal Abortankenævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i psykiatri. Hvor anmodningen fremsættes på baggrund af den gravide kvindes fysiske sygdom, skal Abortankenævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i gynækologi og obstetrik. I sager, hvor den gravide kvinde er mindreårig, skal Abortankenævnet besættes af et børnesagkyndigt medlem. 5) Ved behandlingen af en sag efter sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 5, skal Abortankenævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i psykiatri og et medlem med socialfaglige kompetencer, som har relevant uddannelse og erfaring til at kunne vurdere den gravide kvindes situation.

Stk. 4. Ved behandling af en sag efter sundhedslovens § 95, stk. 2, hvor anmodningen fremsættes på baggrund af den gravide kvindes psykiske helbred, skal Abortankenævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i psykiatri. Hvor anmodningen fremsættes på baggrund af den gravide kvindes fysiske helbred, skal Abortankenævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i gynækologi og obstetrik.

Stk. 5. Ved behandling af en sag efter sundhedslovens § 95, stk. 2, hvor anmodningen fremsættes på baggrund af risiko for, at den gravide spontant vil abortere alle fostre, at et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel ikke vil være levedygtige eller vil få en alvorlig fysisk sygdom eller psykisk lidelse, og ved behandling af en sag efter sundhedslovens § 95, stk. 3, skal Abortankenævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i gynækologi og obstetrik med særlige kompetencer inden for føtalmedicin.