Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 553/2025 · Bekendtgørelse om forretningsorden for Abortankenævnet

BEK 553/2025 Art. 20

Forskellige bestemmelser

Van krachtOfficiële tekst

Medlemmerne af Abortankenævnet er i forbindelse med deres virksomhed for Abortankenævnet omfattet af forvaltningslovens regler om inhabilitet.

Stk. 2. Et nævnsmedlem har pligt til at underrette sekretariatet om forhold, som kan medføre vedkommendes inhabilitet, ligesom ethvert af Abortankenævnets andre medlemmer, der er bekendt med sådanne forhold, har pligt til at oplyse sekretariatet herom.

Stk. 3. Et nævnsmedlem må ikke medvirke ved behandlingen af en konkret sag i blandt andet følgende situationer: 1) Hvis nævnsmedlemmet har nære personlige relationer til ansøgeren. 2) Hvis nævnsmedlemmet har deltaget i behandlingen af den samme sag i en anden institution, eksempelvis Abortnævnet. 3) Hvis ansøgeren på noget tidspunkt er blevet undersøgt eller behandlet af nævnsmedlemmet. 4) Hvis der i øvrigt foreligger konkrete omstændigheder, som kan være egnede til at vække tvivl om nævnsmedlemmets uvildighed.

Stk. 4. Hvis et nævnsmedlem er i tvivl om sin habilitet, kan spørgsmålet drøftes med sekretariatet.

Stk. 5. Sekretariatet afgør, om et nævnsmedlem kan deltage i behandlingen af en sag. I tilfælde af nævnsmedlemmets inhabilitet, indkalder sekretariatet et andet medlem.