Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 552/2025 · Bekendtgørelse om forretningsorden for Abortnævnet

BEK 552/2025 Art. 6

Forberedelse af sager om abort og fosterreduktion

Van krachtOfficiële tekst

Sekretariatet for Abortnævnet er ansvarligt for at tilvejebringe relevante oplysninger, jf. § 7, herunder at tilbyde den gravide kvinde en indledende samtale samt at indhente fornødne faglige vurderinger til brug for vurdering af den enkelte sag i Abortnævnet.

Stk. 2. I sager om anmodning om abort efter sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 2, 4 og 5, udarbejder sekretariatet til brug for Abortnævnets behandling af sagen en socialfaglig rapport på baggrund af en samtale med den gravide kvinde, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. I særlige tilfælde kan sekretariatet, i stedet for eller som supplement til den socialfaglige rapport, jf. stk. 2, anmode en speciallæge i psykiatri om at udfærdige en speciallægeerklæring om den gravide kvindes psykiske tilstand, herunder kvindens evne til at tage vare på et barn.