Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 543/2025 · Bekendtgørelse om indsendelse af prøver og andre oplysninger om Danmarks undergrund

BEK 543/2025 Art. 15

Van krachtOfficiële tekst

Rettighedshaver skal for boringer godkendt i henhold til lovens § 28, stk. 1 og 3 senest 6 måneder efter indsamlingen indsende følgende oplysninger til GEUS: 1) Udførte målinger i boringen i form af petrofysiske logs og caliper logs. 2) Visuelle målinger i form af image logs. 3) Seismiske målinger i boringen i form af Vertikal Seismisk Profil og lignende. 4) Formationsstyrkemålinger. 5) Temperaturmålinger. 6) Tryk- og flowmålinger. 7) Data og resultater af alle udførte analyser vedrørende boringen, herunder også fra formationsvæskeprøver. 8) Undersøgelses- og dataindsamlingsrapporter m.v., herunder produktionstestrapporter.

Stk. 2. Rettighedshaver skal for boringer i henhold til lovens § 28, stk. 1 og 3 senest 1 år fra indsamlingen indsende følgende prøver til GEUS: 1) Borespåner i form af et sæt vaskede og tørrede prøver samt et sæt våde prøver, der udtages med samme intervaller som prøver indsamlet til rettighedshaverens eget brug. 2) Borevæske i form af prøver udtaget for som minimum hver 300 meters borelængde. 3) Sidevægskerner. 4) Formationsvæskeprøver fra ukendte reservoirer. 5) Kerner og kerneprøver samt kernebeskrivelser og kernefotos. 6) Biostratigrafiske prøver, herunder palæontologiske og palynologiske præparater. 7) Tyndslib.