Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 542/2025 · Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser om infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis hos kvæg, bison, bøfler, får og geder

BEK 542/2025 Art. 4

Van krachtOfficiële tekst

Når der i en virksomhed er mistanke om eller konstateret smitte med brucellose, pålægges relevante besætninger på virksomheden et offentligt tilsyn, der foruden restriktioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2020/689 af 17. december 2019 kan omfatte følgende: 1) Påbud om at lade dyr slagte, bl.a. i diagnostisk øjemed, eller slagte eller aflive som led i bekæmpelse af brucellose. 2) Forbud mod at dyr holdes på udearealer uden Fødevarestyrelsen tilladelse. 3) Påbud om, at mælk fra mistænkte eller smittede virksomheder tilbageholdes på virksomheden og anvendes efter Fødevarestyrelsens anvisning. 4) Påbud om særlige forholdsregler ved håndtering og udbringning af husdyrgødning. 5) Påbud om anvendelsen af kontaminerede arealer og foderafgrøder. 6) Påbud om behandling og fjernelse af foder og halm fra virksomheden. 7) Påbud om at foretage gnaver- og insektbekæmpelse på virksomheden.

Stk. 2. Efter bortsanering af besætningen, jf. stk. 1, nr. 1, må operatøren tidligst indsætte dyr, der er modtagelige for smitte med brucellose, i virksomhedens bygninger, når disse har stået tomme i 30 dage efter, at rengøring og desinfektion af virksomheden er godkendt af Fødevarestyrelsen.

Stk. 3. Operatøren må tidligst indsætte dyr, der er modtagelige for smitte med brucellose, på græsgange og andre arealer, der har været benyttet til den bortsanerede besætning, et år efter saneringen. Tilsvarende må genindsættelse tidligst ske et år efter, at der er udbragt gødning fra den bortsanerede besætning på arealerne.