BEK 508/2025 · Bekendtgørelse om det digitale planregister Plandata.dk
BEK 508/2025 Art. 2
Registeret sikrer tilgængelighed til og indeholder oplysninger om følgende planer, afgørelser og beslutninger m.v. efter planloven: 1) Strategier for kommuneplanlægningen, jf. lovens § 23 a, stk. 1, samt den offentliggjorte bekendtgørelse af, om der er vedtaget ændringer af strategierne, jf. lovens § 23 a, stk. 7. 2) Offentliggjorte forslag til og de endeligt vedtagne kommuneplaner, jf. lovens §§ 24 og 30, og kommuneplantillæg, jf. lovens § 23 c, herunder tilhørende kommuneplanredegørelser, jf. lovens § 24 og 11 e, kommuneplanretningslinjer, jf. lovens § 11 a, rammer for lokalplanlægning i kommuneplaner, jf. lovens § 11 b, samt de til planerne tilhørende kort, jf. lovens § 11, stk. 3. 3) De offentliggjorte forslag til og endeligt vedtagne lokalplaner, jf. lovens §§ 24 og 30, herunder eventuelle delområder og byggefelter. 4) De offentliggjorte forslag til og endeligt vedtagne øudviklingsplaner, jf. lovens §§ 24 og 30, jf. § 5 b, stk. 10. 5) Andre plantyper, der er opretholdt efter lovens § 68. 6) Udkast til og indgåelse af udbygningsaftaler, jf. lovens § 21 b, stk. 4 og 5, samt aftaler om omkostningerne til udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan for udbygningsaftaler, jf. § lovens 21 c, stk. 1. 7) Forventet kapacitet og el-produktion fra redegørelsen til lokalplanforslag for vindmøller og solcelleanlæg, jf. lovens § 16, stk. 12. 8) Landzonetilladelser meddelt efter lovens § 35, stk. 1, jf. dog bekendtgørelsens § 3, stk. 2. 9) Beslutninger om tilbageførelse af arealer til landzone efter lovens § 45. 10) Zonekort, der viser gældende byzoner og sommerhusområder.
Stk. 2. Registeret indeholder dels de i stk. 1 nævnte planer, afgørelser og beslutninger m.v., der har retsvirkning efter planloven, og dels registrerede oplysninger af vejledende karakter om de pågældende planer, afgørelser og beslutninger m.v., jf. § 3.