Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1210/2022 · Bekendtgørelse om kompensation til virksomheders meromkostninger som konsekvens af Brexit

BEK 1210/2022 Art. 1

Bekendtgørelsens anvendelsesområde

Van krachtOfficiële tekst

Efter denne bekendtgørelse kan virksomheder søge om kompensation for dokumenterbare meromkostninger afholdt som en direkte konsekvens af Brexit.

Stk. 2. Puljens ansøgningsfrister fastsættes af Erhvervsstyrelsen og meldes ud på Virk.dk.

Stk. 3. Virksomheder i den finansielle sektor kan ikke søge kompensation efter denne bekendtgørelse.

Stk. 4. Organer inden for den offentlige forvaltning kan ikke søge om kompensation efter denne bekendtgørelse.

Stk. 5. Kompensationen ydes som de minimis-støtte i overensstemmelse med Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (EUT L 352 af 24. december 2013, s. 1), som senest ændret ved Europa-Kommissionens forordning nr. 2020/972 af 2. juli 2020, Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 717/2014 af 27. juni 2014 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i fiskeri- og akvakultursektoren (EUT L 190 af 28. juni 2014, s. 45), som senest ændret ved Europa-Kommissionens forordning (EU) 2020/2008 af 8. december 2020, og Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren (EUT L 352 af 24. december 2013, s. 9), som senest ændret ved Europa-Kommissionens forordning (EU) 2019/316 af 21. februar 2019 (EUT L 511 af 22. februar 2019, s. 1).