BEK 1103/2022 · Bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
BEK 1103/2022 Art. 16
Risikostyring og compliance
Direktionen skal sikre, at virksomheden har en risikostyringsfunktion og en risikoansvarlig, jf. bilag 7. Direktionen skal sikre, at risikostyringsfunktionen i nødvendigt omfang kan rette henvendelse og rapportere direkte til bestyrelsen uafhængigt af direktionen, og at risikostyringsfunktionen kan give udtryk for betænkeligheder og advare bestyrelsen i de tilfælde, hvor specifikke risikoudviklinger påvirker eller kan påvirke virksomheden, uden at dette berører det ansvar, som bestyrelsen har.
Stk. 2. Afskedigelse af den risikoansvarlige kræver bestyrelsens forudgående godkendelse.
Stk. 3. Direktionen skal følge op på den risikoansvarliges konklusioner og anbefalinger samt i relevant omfang gennemføre korrigerende foranstaltninger. Virksomheden skal have retningslinjer for opfølgning på den risikoansvarliges konklusioner.
Stk. 4. Advarsler og betænkeligheder afgivet af risikostyringsfunktionen skal dokumenteres, og virksomheden skal have procedurer til at sikre dette.