Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1081/2022 · Bekendtgørelse om auktion af fangstrettigheder

BEK 1081/2022 Art. 7

Van krachtOfficiële tekst

Fangstrettigheden under auktion tilfalder bindende den budgiver, som har det stående højeste bud ved auktionens afslutning, jf. dog stk. 2 og stk. 5.

Stk. 2. Fangstrettigheden vil blive tildelt den vindende budgiver af Fiskeristyrelsen efter betaling af det budte beløb. Betaling foretages i overensstemmelse med de annoncerede procedurer, jf. § 3, stk. 2.

Stk. 3. Prisen for fangstrettigheden udgør et beløb svarende til det bud, der ved auktionens afslutning er det stående, højeste bud samt et eventuelt hammerslagssalær, som opkræves af den beskikkede auktionsleder. Et eventuelt hammerslagssalær vil fremgå af annonceringen efter § 3, stk. 2.

Stk. 4. Såfremt der kun er én kvalificeret budgiver, vil rettigheden blive tilbudt denne budgiver til den af Fiskeristyrelsen fastsatte mindstepris for auktionen, jf. § 8, stk. 1.

Stk. 5. I tilfælde af, at den vindende budgiver ikke betaler inden for den af Fiskeristyrelsen fastsatte tidsfrist, tilfalder fangstrettigheden budgiveren af det næsthøjeste bud. Tildeling af fangstrettigheden til budgiveren af næsthøjeste bud følger vilkårene i stk. 2-3. Såfremt denne budgiver ikke accepterer dette tilbud, kan den pågældende fangstrettighed blive udbudt på auktion på ny.