BEK 1041/2022 · Bekendtgørelse om forretningsorden for skatteankenævn
BEK 1041/2022 Art. 9
Skatteankenævnenes sammensætning
I møder i ankenævn eller besluttende led i ankenævn kan ved afgørelsen af klager deltage et af de særlige medlemmer, jf. § 2, stk. 3. Der kan alene deltage et enkelt særligt medlem i et sådant møde i et ankenævn eller et besluttende led i et ankenævn.
Stk. 2. Direktøren for Skatteankestyrelsen eller den, som direktøren bemyndiger hertil, fastsætter generelle retningslinjer for, hvilket særligt medlem der efter stk. 1 skal deltage i et møde i et ankenævn eller et besluttende led i et ankenævn. De generelle retningslinjer skal tage hensyn til, at de særlige medlemmer så vidt muligt deltager i møder i ligeligt omfang.
Stk. 3. Skatteankestyrelsen beslutter efter generelle retningslinjer, jf. stk. 2, hvilket særligt medlem der efter stk. 1 skal deltage i et møde i et ankenævn eller et besluttende led i et ankenævn.