Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1023/2022 · Bekendtgørelse om indsattes adgang til at medtage, besidde og råde over egne genstande m.v. og penge i kriminalforsorgens institutioner (genstandsbekendtgørelsen)

BEK 1023/2022 Art. 3

Egne genstande

Van krachtOfficiële tekst

Udover de i § 2, stk. 1, nævnte egne genstande må indsatte i lukkede fængsler ikke medtage, besidde eller råde over: 1) Fjernsyn, dvd- og cd-afspillere, alle typer spillekonsoller, radioer og lignende. 2) Andre genstande, der kræver tilslutning til el-net eller batterier, jf. dog stk. 2, og § 2, stk. 3, 3. pkt. 3) Tilbehør til genstande omfattet af nr. 1 og 2, jf. dog § 4, stk. 1. 4) Pas. 5) Genstande, som kan benyttes i stedet for penge, f.eks. checks, betalingskort og lignende.

Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet kan tillade, at en indsat får udleveret genstande, som er omfattet af stk. 1, nr. 2, hvis udlevering er begrundet i ganske særlige omstændigheder, herunder den indsattes sygdom, handicap eller lignende. Kriminalforsorgsområdet kan ligeledes tillade, at en indsat får udleveret eget armbåndsur, uanset at dette måtte være batteridrevet.

Stk. 3. For genstande, som er omfattet af stk. 1, gælder § 2, stk. 2, 1. pkt., tilsvarende. Genstande, som kriminalforsorgsområdet har besluttet at opbevare efter reglen i § 32, stk. 1, kan udleveres til brug under udgang, hvis dette i det enkelte tilfælde er foreneligt med ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn.