Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1022/2022 · Bekendtgørelse om adgangen til besøg m.v. til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (besøgsbekendtgørelsen)

BEK 1022/2022 Art. 17

Besøg til indsatte i fængsler og arresthuse

Van krachtOfficiële tekst

En indsat har ret til at have sit barn, der er fyldt 1 år, men ikke 3 år, hos sig i institutionen, hvis den indsatte selv er i stand til at passe barnet, og kriminalforsorgsområdet og de sociale myndigheder finder, at forholdene i institutionen er forenelige med hensynet til barnet, jf. straffuldbyrdelseslovens § 54, stk. 2.

Stk. 2. Tilladelse til at have sit barn hos sig i institutionen forudsætter, 1) at betingelserne i § 16, stk. 2, nr. 1-3, er opfyldt, 2) at de sociale myndigheder, på baggrund af en udtalelse fra kriminalforsorgen om forholdene i den pågældende institution, herunder de bygningsmæssige forhold og den aktuelle sammensætning af indsatte og en eventuel besigtigelse af institutionen, vurderer, at forholdene i institutionen er forenelige med hensynet til barnet, og 3) at kriminalforsorgsområdet herefter, bl.a. på baggrund af de sociale myndigheders vurdering, tillige finder, at forholdene i institutionen er forenelige med hensynet til barnet.

Stk. 3. Hvis det er det bedste for barnet, og ganske særlige omstændigheder i det enkelte tilfælde taler derfor, kan en indsat få tilladelse til at have eller beholde et barn hos sig i institutionen i en begrænset periode, efter barnet er fyldt 3 år.