Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1008/2022 · Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning 2022

BEK 1008/2022 Art. 18

Ændring af projektet og overdragelse af tilsagn

Van krachtOfficiële tekst

Der kan godkendes ændring af et tilsagn til et projekt, herunder forlængelse af projektperioden efter § 19, såfremt projektet i sin ændrede form ville være blevet prioriteret, jf. § 5 og projektet fortsat opfylder kriterierne, jf. § 7, og såfremt der ikke ændres på, om projektet gennemføres med eller uden dybdegående jordbearbejdning ved anlæg og pleje af skoven, jf. § 3, stk. 2. Dispensation efter § 7, stk. 4, betragtes ikke som en ændring af et projekt.

Stk. 2. Ansøgning om ændring af et tilsagn til et projekt indgives via Tast Selv og skal opfylde kravene til ansøgningen fastsat i § 5, stk. 3. Godkendelse af ændring af et tilsagn til et projekt forudsætter fornyet fredskovsafgørelse samt fornyede tilladelser og dispensationer fra offentlig myndigheder, hvis det er nødvendigt for at gennemføre ændringen.

Stk. 3. Ansøgning om ændring af et tilsagn til et projekt skal godkendes af tilskudsmyndigheden, dog må ændring af et projekt påbegyndes for egen regning og risiko, inden ændringen er godkendt, jf. dog stk. 6.

Stk. 4. Ansøgning om ændring af et tilsagn til et projekt skal være modtaget senest to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet og udbetalingsanmodning modtaget, jf. dog stk. 6.

Stk. 5. Projektarealet kan ikke udvides, og tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med ændring af et projekt.

Stk. 6. Ansøgning om ændring af projekt kan indsendes samtidig med anmodning om udbetaling af tilskud, jf. § 21, i følgende tilfælde: 1) Det tilskudsberettigede projektareal skal ligge inden for samme matrikel, der er omfattet af tilsagn om tilskud. 2) Der er ikke oprettet nye marker eller ændret på marknavne i det ændrede projekt.