BEK 962/2022 · Bekendtgørelse om ordning med statsgaranti på ejendomskreditaftaler i landdistrikter
BEK 962/2022 Art. 4
Ansøgning om statsgaranti
En ansøgning om statsgaranti skal indeholde de oplysninger, som fremgår af bilag 1. Ansøgningen skal derudover vedlægges den eller de til forbrugeren tilbudte ejendomskreditaftaler (lånetilbud), for hvilke der ansøges om statsgaranti.
Stk. 2. Når lånet er udbetalt til forbrugeren, fremsender ejendomskreditgiveren dokumentation for den indgåede ejendomskreditaftale og det udbetalte lån samt en amortiseringsplan for ejendomskreditaftalen, som også viser garantiprovisionen, jf. §§ 8 og 9. Ved ekstraordinære afdragsbetalinger eller andre forhold, som medfører ændringer i garantiprovisionen, fremsendes en ny amortiseringsplan opgjort ultimo kvartalet.
Stk. 3. Oplysningerne i stk. 1 og 2, skal indsendes digitalt til Finansiel Stabilitet.