BEK 792/2022 · Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.
BEK 792/2022 Art. 39
Grøn støtte
Bedrifter, der er omfattet af forpligtelsen til at udlægge miljøfokusområder, kan anvende en eller flere af følgende typer af miljøfokusområder til at opfylde forpligtelsen: 1) Bræmmer, der opfylder betingelserne i §§ 40 og 41, med vægtningsfaktoren 1,5. 2) Bestøverbrak, jf. § 2, stk. 1, nr. 10, som opfylder betingelserne i § 17, stk. 1-4 og 6 og §§ 18-20, med vægtningsfaktoren 1,5. 3) Brakarealer, jf. § 2, stk. 1, nr. 5 og nr. 9, der opfylder betingelserne i § 17, stk. 1-4 og 6 og §§ 18-20, med vægtningsfaktoren 1. 4) Landskabselementer i form af fortidsminder samt små søer og vandhuller omfattet af god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse, med vægtningsfaktoren 1. 5) Arealer med lavskov, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, der opfylder betingelserne i § 23 og § 42, med vægtningsfaktoren 0,5. 6) Arealer med efterafgrøder, jf. § 43, med vægtningsfaktoren 0,3.
Stk. 2. Det samme areal med miljøfokusområder kan kun anmeldes én gang i et ansøgningsår. I tilfælde af, at det samme areal omfatter to eller flere typer miljøfokusområder, medregnes arealerne i den rækkefølge, som er anført i stk. 1.