BEK 775/2022 · Bekendtgørelse om e-mærkning af færdigpakkede varer
BEK 775/2022 Art. 2
Anvendelsesområde og definitioner
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Færdigpakning: En enhed bestående af en vare og den individuelle emballage, i hvilken det er pakket. En vare er færdigpakket, når den uden køberens tilstedeværelse er pakket i en emballage af hvilken som helst art på en sådan måde, at mængden af den i emballagen indeholdte vare har en forudbestemt størrelse, som ikke kan ændres, uden at pakningen åbnes eller undergår en synlig ændring. 2) Importør: Enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i EU, og som bringer en færdigpakning med oprindelse i et tredjeland i omsætning på EU-markedet. 3) Påfyldningsvirksomhed: Den virksomhed som er ansvarlig for påfyldningen af indholdet i færdigpakningen.