BEK 750/2022 Art. 3
Administrationens grundlag
Administrator oppebærer ejendommens lejeindtægter, eventuelle á contobetalinger til vand, varme, el og lignende betalinger. Administrator indtræder i det hele i ejerens sted i forhold til lejerne, herunder med hensyn til retten til ifølge lovgivningen at kræve lejeforhøjelser samt at foretage genudlejning af lejligheder og andre lokaler. Administrator kan endvidere kræve udbetaling efter § 122 i lov om leje eller efter den tidligere gældende § 63 e i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010.