BEK 745/2022 · Bekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder
BEK 745/2022 Art. 2
Den, der som ansat på en bedrift, håndterer genetisk modificerede afgrøder samt den, der som ejer eller som ansat på en maskinstation, eller i en transportvirksomhed, håndterer genetisk modificeret materiale frem til første handelsled, skal have bevis på at have gennemført den i bilag 1, litra B, omhandlede uddannelse. Bestemmelsen i § 1, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. En statsborger i en anden EU-medlemsstat, hvor dyrkning af genetisk modificerede afgrøder ikke er lovreguleret, som i mindst to år inden for de sidste 10 år har været beskæftiget med dyrkning eller håndtering af genetisk modificerede afgrøder, kan midlertidigt søge ansættelse på en bedrift, en maskinstation eller i en transportvirksomhed, som dyrker eller håndterer genetisk modificerede afgrøder, uden at have bevis på den i bilag 1, litra B, omhandlede uddannelse, hvis den pågældende skriftligt har anmeldt det til Landbrugsstyrelsen. Anmeldelsen skal være ledsaget af bevis for de erhvervsmæssige kvalifikationer. Bestemmelsen gælder tilsvarende for statsborger i en EØS-medlemsstat, eller et andet land, som EU har indgået aftale med herom.