BEK 428/2022 · Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler
BEK 428/2022 Art. 72
Supplerende krav til anvendelse af tekniske hjælpemidler til løft af byrder, herunder tekniske hjælpemidler til løft af personer
For følgende mekanisk drevne tekniske hjælpemidler til løft af frithængende byrder skal der føres en journal: 1) Fast opstillede elektrotaljer med størst tilladte arbejdsbelastning på over 1000 kg. 2) Fast opstillede mekanisk drevne tekniske hjælpemidler til løft af frithængende byrder med størst tilladte arbejdsbelastning på over 300 kg, bortset fra elektrotaljer, jf. nr. 1. 3) Alle mekanisk drevne tekniske hjælpemidler, herunder elektrotaljer, til løft af frithængende byrder, der bruges på skiftende opstillingssteder. 4) Alle mekanisk drevne tekniske hjælpemidler til løft af frithængende byrder, der anvendes til personløft.
Stk. 2. Journalen skal være let tilgængelig for personer, der anvender det tekniske hjælpemiddel.
Stk. 3. Journalen skal indeholde 1) dokumentation for undersøgelse af stabiliteten og statiske belastningsprøver, jf. § 70, 2) resultater af eftersyn, herunder 10-års eftersynsrapporter, og 3) oplysninger om reparationer og udskiftninger af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning.