Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 347/2022 · Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret ved afbrænding af biomasse i henhold til § 45 b i lov om fremme af vedvarende energi

BEK 347/2022 Art. 5

Tilsagn om pristillæg

Van krachtOfficiële tekst

Energistyrelsen kan meddele tilsagn om pristillæg på baggrund af den i § 4 indsendte ansøgning og efter § 45 b i lov om fremme af vedvarende energi samt reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Det er en betingelse for at modtage tilsagn om pristillæg, at: 1) anlægget er begyndt at levere elektricitet til elforsyningsnettet fra afbrænding af biomasse inden den 1. april 2019, 2) at anlægget ikke modtager pristillæg efter § 45 a i lov om fremme af vedvarende energi, 3) at anlægsejeren har efterkommet et eventuelt krav om tilbagebetaling af støtte, som Europa-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har fundet ulovlig og uforenelig med det indre marked, 4) at anlægsejer ikke er kriseramt, jf. § 2, nr. 6, og 5) at den biomasse, der anvendes til elproduktion, opfylder de til enhver tid gældende kriterier for bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner, som de fremgår af bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v.

Stk. 3. Tilsagn om pristillæg meddeles for en periode på op til 4 år. Der kan efter ansøgning meddeles tilsagn om pristillæg for yderligere perioder på op til 4 år. Der kan alene ydes tilsagn om støtte i op til 10 år fra bekendtgørelsens ikrafttrædelse.

Stk. 4. Tilsagn om pristillæg til produktion af elektricitet fra afbrænding af biomasse efter § 5, stk. 1 på anlæg, hvor kapaciteten til produktion af elektricitet baseret på vedvarende energikilder overstiger 250 MW er betinget af særskilt godkendelse af Europa-Kommissionen, jf. punkt 20, litra b i Europa-Kommissionens Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01).

Stk. 5. Energistyrelsen kan til brug for behandlingen af ansøgningen anvende dokumentation eller data fra Energistyrelsens egne registre eller databaser eller fra andre offentligt tilgængelige registre eller databaser til kontrol af eller supplement til de oplysninger, der er angivet i ansøgningen. Energistyrelsen kan ligeledes til prøvelse af rigtigheden af indholdet i de afgivne erklæringer, jf. § 4, nr. 10 og 11, anmode ansøger om supplerende oplysninger til brug herfor.