Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 347/2022 · Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret ved afbrænding af biomasse i henhold til § 45 b i lov om fremme af vedvarende energi

BEK 347/2022 Art. 12

Afslag på udbetaling eller bortfald af pristillæg

Van krachtOfficiële tekst

Energistyrelsen kan træffe afgørelse om, at tilsagn om pristillæg efter § 5 bortfalder helt eller delvist, hvis: 1) Ansøger om tilsagn om pristillæg har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for Energistyrelsens behandling af ansøgning om tilsagn om pristillæg. 2) Pristillægget er udbetalt i strid mod Europa-Kommissionens meddelelse om retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 af 28. juni 2014, nr. C 200, s. 1. 3) Hele eller dele af den producerede elektricitet ikke stammer fra produktion, der opfylder de relevante kriterier for bæredygtighed og for besparelse af drivhusgasemissioner, som de fremgår af bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v.

Stk. 2. Hvis pristillægget er udbetalt, kan det kræves helt eller delvist tilbagebetalt i de i stk. 1 opregnede tilfælde.

Stk. 3. Tilbagebetaling af pristillægget skal ske senest 14 dage efter påkrav. Tilbagebetales det skyldige beløb ikke rettidigt, tillægges beløbet rente efter forfaldsdagen svarende til den rente, der er fastsat i medfør af § 5 i lov om renter ved forsinket betaling m.v. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.

Stk. 4. Bortfald af pristillæg efter stk. 1, nr. 3, for den del af den producerede elektricitet, der ikke opfylder de relevante kriterier for bæredygtighed og for besparelse af drivhusgasemissioner, gælder for hele det år, som opgørelsen vedrører.