Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 160/2022 · Bekendtgørelse om slæbe-, bugser- og ankerhåndteringsspil samt slæbekroge i skibe

BEK 160/2022 Art. 17

Van krachtOfficiële tekst

Før hver slæbe- bugser- eller ankerhåndteringsopgave skal spillet funktionsprøves efter et udarbejdet program, der er udviklet af spilfabrikanten eller rederiet, jf. stk. 3, nr. 4. Resultatet skal indføres i skibets register over skibets hejsemidler og lossegrej eller skibsdagbogen.

Stk. 2. Mindst en gang om året skal der foretages en grundig undersøgelse af slæbekrog og slæbespil med tilhørende udstyr og befæstigelser inklusive bolte og svejsninger for konstatering af slidtage, deformationer, revnedannelser og lignende skader. Denne undersøgelse skal foretages under ledelse og ansvar af skibets fører eller maskinchef. Resultatet skal indføres i skibets register over skibets hejsemidler og lossegrej.

Stk. 3. Der skal om bord i skibet forefindes alle nødvendige instruktionsbøger og tegninger m.v. for det aktuelle spil samt slæbekrog, herunder følgende: 1) Oplysninger, der er nødvendige for forståelse af spillets eller slæbekrogens virkemåde og for udførelse af de nødvendige og almindelige justeringer, reparationer og udskiftninger. 2) Alle oplysninger om spillets eller slæbekrogens begrænsninger ved brug under normale forhold. 3) Pæletrækscertifikat. 4) Et enkelt funktionsprøveprogram for spil og slæbekrog for udførelse af nødudløsning. 5) Et smøreskema. 6) Arrangementstegninger over spillet. 7) Certifikater for wirer, trosser, sjækler, træk og løftekroge samt alt andet løst udstyr, der indgår i slæbe- og ankerhåndteringsarrangementet.