BEK 130/2022 · Bekendtgørelse om reklame m.v. for lægemidler til dyr
BEK 130/2022 Art. 8
Økonomiske fordele
Lægemiddelvirksomheder skal senest den 31. januar i hvert kalenderår give Lægemiddelstyrelsen meddelelse om sundhedspersoner samt fagpersoner omfattet af § 12, som virksomhederne har ydet økonomisk støtte til deltagelse i fagrelevante aktiviteter i udlandet og internationale fagrelevante kongresser og konferencer i Danmark. Meddelelsen skal omfatte sundhedspersoner og fagpersoner, som har modtaget økonomisk støtte i det foregående kalenderår.
Stk. 2. Meddelelse efter stk. 1 skal indeholde følgende oplysninger: 1) Lægemiddelvirksomhedens navn og CVR-nummer. 2) Sundhedspersoners og fagpersoners fulde navn, mailadresse, profession samt autorisationsnummer eller cpr-nummer. 3) Information om de fagrelevante aktiviteter.
Stk. 3. Meddelelse efter stk. 1 skal ske digitalt ved brug af et skema på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.