BEK 2678/2021 Art. 4
Repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd
Hvis et medlem udtræder af det integrationsråd, hvortil den pågældende er udpeget af kommunalbestyrelsen, eller medlemmet dør, vælger integrationsrådet snarest et nyt medlem. Kommunalbestyrelsen i kommuner, der ikke har et integrationsråd, udpeger snarest et nyt medlem, hvis et medlem udtræder af repræsentantskabet eller dør.
Stk. 2. Hvis en stedfortræder udtræder, dør eller indtræder som medlem af repræsentantskabet, jf. stk. 1, 1. pkt., vælger integrationsrådet snarest en ny stedfortræder. Kommunalbestyrelsen i kommuner, der ikke har et integrationsråd, udpeger snarest en ny stedfortræder, hvis en stedfortræder udtræder, dør eller indtræder som medlem af repræsentantskabet, jf. stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3. Integrationsrådet eller kommunalbestyrelsen i kommuner, der ikke har et integrationsråd, giver snarest efter indtræden af et nyt medlem eller efter valg eller udpegning af en ny stedfortræder Udlændinge- og Integrationsministeriet underretning herom, herunder kontaktoplysninger på de pågældende samt oplysning om, på hvilken baggrund de pågældende er valgt eller udpeget, jf. § 2, stk. 3.