Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 2661/2021 · Bekendtgørelse om revision af hhv. statsligt, resultatafhængigt tilskud i 2021 til regionernes sygehusvæsen (Nærhedsfinansiering), kommunal medfinansiering på sundhedsområdet samt regioners betaling for sygehusbehandling ved en anden regions sygehusvæsen

BEK 2661/2021 Art. 5

Van krachtOfficiële tekst

Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med midlernes forvaltning, påhviler det revisor straks at give regionen meddelelse derom samt påse, at regionen inden 3 uger giver Sundhedsministeriet og kommuner med betalingsmellemværende, jf. bekendtgørelse nr. 2581 af 15. december 2021 om den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet og om aconto-betalinger for perioden fra 1. april 2019 til 1. april 2023, med regionen meddelelse herom. I modsat fald er det revisors pligt at orientere Sundhedsministeriet og kommuner med betalingsmellemværende med regionen. Regionen indsender revisors bemærkninger sammen med meddelelsen efter pkt. 1.

Stk. 2. Det samme gælder, hvis revisor under sin revision eller på anden måde bliver opmærksom på, at gennemførelsen af det formål, hvortil bevillingen er givet, er usikker af økonomiske eller andre grunde.