Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 2424/2021 · Bekendtgørelse om Jernbanenævnet

BEK 2424/2021 Art. 24

Van krachtOfficiële tekst

Jernbanenævnet og andre tilsynsorganer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012, skal arbejde tæt sammen, herunder gennem arbejdsarrangementer, for at yde hinanden gensidig bistand inden for rammerne af deres opgaver med at overvåge markeder, behandle klager eller udføre tilsyn.

Stk. 2. I tilfælde af at Jernbanenævnet modtager en klage eller ved et tilsyn på eget initiativ om spørgsmål om adgang til eller opkrævning af afgifter vedrørende en international kanal samt inden for rammerne af overvågningen af konkurrencen på markedet i forbindelse med international jernbanetransport, hører Jernbanenævnet andre tilsynsorganerne i de andre medlemsstater, gennem hvilke den pågældende kanal strækker sig, og eventuelt Kommissionen, og anmoder dem om alle nødvendige oplysninger, før Jernbanenævnet træffer en afgørelse eller beslutning.

Stk. 3. Når et spørgsmål vedrørende en international rute kræver, at der træffes afgørelser af to eller flere tilsynsorganer, samarbejder de berørte tilsynsorganer om forberedelsen af deres respektive afgørelser for at finde en løsning på spørgsmålet.

Stk. 4. Jernbanenævnet deltager i samarbejdet med de øvrige tilsynsorganer med henblik på at udvikle fælles principper og metoder for de afgørelser, som de er beføjet til at træffe i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2370 af 14. december 2016 om ændring af direktiv 2012/34/EU for så vidt angår åbning af markedet for indenlandsk passagertransport med jernbane og forvaltning af jernbaneinfrastrukturen.

Stk. 5. Jernbanenævnet videregiver relevante oplysninger til det ansvarlige tilsynsorgan, når Jernbanenævnet som led i sin klage- og tilsynsvirksomhed bliver gjort bekendt med sådanne oplysninger, således at det ansvarlige tilsynsorgan kan træffe foranstaltninger med hensyn til de berørte parter.

Stk. 6. De oplysninger, der fremkommer under høring efter stk. 2, må kun anvendes til klagebehandling eller tilsyn, jf. stk. 2.