Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 2341/2021 · Bekendtgørelse om brandsyn

BEK 2341/2021 Art. 21

Van krachtOfficiële tekst

Konstateres der ved brandsyn af brandsynsobjekter i brandsynskategorierne 1-10 og 17 et ulovligt forhold i henhold til de driftsmæssige krav vedrørende brand i bygningsreglementet og den for bygningens opførelse gældende lovgivning, herunder krav fremsat i bygningens levetid, skal kommunalbestyrelsen (det kommunale redningsberedskab), såfremt der er konkret risiko for personskade, herunder at forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder hindres i tilfælde af brand, nedlægge forbud mod anvendelsen, indtil forholdet er afhjulpet, og dette ved et opfølgende brandsyn er konstateret.

Stk. 2. Konstateres der ved brandsyn af brandsynsobjekter i brandsynskategorierne 1-10 og 17 et ulovligt forhold i henhold til de driftsmæssige krav vedrørende brand i bygningsreglementet og den for bygningens opførelse gældende lovgivning, herunder krav fremsat i bygningens levetid, hvor der ikke er konkret risiko for personskade, jf. stk. 1, skal kommunalbestyrelsen (det kommunale redningsberedskab) udstede et påbud om at bringe forholdet i orden.

Stk. 3. Forbud og påbud efter stk. 1 og 2 meddeles på stedet og har umiddelbar virkning. Kommunalbestyrelsen (det kommunale redningsberedskab) skal efterfølgende skriftligt oplyse ejeren, brugeren eller den driftsansvarlige om meddelte påbud og forbud, jf. § 22.