Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 2287/2021 · Bekendtgørelse om tilladelse til fiskeri efter muslinger, østers samt kombinationer heraf, herunder om overdragelige fartøjstilladelsesandele

BEK 2287/2021 Art. 13

Van krachtOfficiële tekst

Følgende betingelser finder anvendelse for fiskerier på Limfjorden: 1) Såfremt der i forbindelse med et ejerskifte af et fartøj i Fiskeristyrelsens Fartøjsregister, blandt ejerne eller medejerne er personer eller selskaber, der ved registrering af ejerskiftet direkte eller indirekte bliver ejere eller medejere af mere end to fartøjer med FTA af blåmuslinger eller østers, kan Fiskeristyrelsen træffe afgørelse om, at mængder til det modtagende fartøj fastfryses, indtil personen eller selskabet igen maksimalt er ejere eller medejere af to fartøjer med FTA af blåmuslinger eller østers. 2) Fartøjer må højst disponere over tre FTA af muslinger og tre FTA af østers. 3) Personer eller selskaber må højest direkte eller indirekte være ejere eller være medejere af fartøjer, hvor der samlet set er tildelt tre FTA af muslinger og tre FTA af østers. 4) Personer eller selskaber, der direkte eller indirekte er ejer eller medejer af FTA på Limfjorden, må ikke direkte eller indirekte eje FTA uden for Limfjorden. 5) Personer eller selskaber, der ikke ejer eller medejer fartøjer med FTA af muslinger, må eje eller være medejere af fartøjer, der samlet set disponerer over fire FTA af østers. De fire FTA af østers kan placeres på ét fartøj.

Stk. 2. FTA, der overskrider grænserne i stk. 1, skal efter påbud fra Fiskeristyrelsen, der i påbuddet redegør for fastfrysningen, afhændes uden unødigt ophold, jf. dog stk. 5.

Stk. 3. Såfremt påbud om afhændelse, jf. stk. 2, ikke efterkommes, kan Fiskeristyrelsen træffe afgørelse om, at overskydende FTA inddrages.

Stk. 4. Mængder, der tildeles på baggrund af FTA, som uden unødigt ophold skal afhændes, jf. stk. 2, fastfryses, indtil kravene i stk. 1 er opfyldt.

Stk. 5. Personer, der den 11. december 2018 er ejer eller medejer af fartøjer, der overskrider lofterne i stk. 1, kan ikke forøge deres ejerskab af FTA og skal senest 31. december 2026 overholde de i stk. 1 fastsatte lofter.

Stk. 6. Personer, der den 1. januar 2020 er ejer eller medejer af fartøjer, der er tildelt FTA på Limfjorden og FTA uden for Limfjorden, jf. stk. 1, nr. 4, kan ikke forøge deres ejerskab af FTA og skal fra senest 31. december 2027 overholde begrænsningen i stk. 1, nr. 4.

Stk. 7. Selskaber, der den 1. juli 2021 er ejer eller medejer af fartøjer, der overskrider lofterne i stk. 1, kan ikke forøge deres ejerskab af FTA og skal senest 31. december 2028 overholde de i stk. 1 fastsatte lofter.

Stk. 8. Såfremt personer og selskaber ikke overholder fristerne i stk. 5 og 6 kan overskydende FTA inddrages af Fiskeristyrelsen.