BEK 1978/2021 · Bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser
BEK 1978/2021 Art. 21
Dokumentation og gennemførelse af uddannelse og prøveaflæggelse m.v.
Uddannelserne i denne bekendtgørelse gennemføres efter lovgivningen om arbejdsmarkedsuddannelser og om erhvervsuddannelser.
Stk. 2. Arbejdstilsynet kan godkende hospitaler og andre institutioner til at forestå undervisning i arbejde med isocyanatbaserede kunstgipsbandager og sammenlignelige isocyanatbaserede produkter indenfor sundhedssektoren.
Stk. 3. Arbejdstilsynet kan godkende skoler og andre lignende institutioner, der ikke er godkendt som nævnt i stk. 4, til at forestå undervisningen i arbejde med svejsning og termisk skæring i metal samt slibning i tilknytning hertil, som omfattes af § 14. Skoler eller andre institutioner godkendt af Arbejdstilsynet efter denne bestemmelse kan ikke gennemføre undervisningen efter stk. 1.
Stk. 4. Institutioner, som allerede er godkendt efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. eller lov om erhvervsuddannelser, til uddannelser, som omfatter arbejde med svejsning og termisk skæring i metal samt slibning i tilknytning hertil, er uden yderligere godkendelser godkendt til undervisning i arbejde, som er omfattet af § 14.